Drivenfield: Knofedt, drømme og rock 'n' roll

HORSENS - Hvis gennembruddet til hitlisterne kommer, kan det lige så godt ske uden for landets grænser, som det kan ske i Danmark.


Hardrock-bandet Drivenfield fra Horsens har i hvert fald ikke planer om at lade geografien sætte grænser for ambitionerne, når efterfølgeren til debuten ”Road to Perception” fra 2013 skal på gaden næste år.


Det fortæller Drivenfields ene guitarist Kim Sørensen før en af de to faste øveaftener, bandet har hver uge på Musikstedet i Horsens. Her er arbejdet med den altid ”svære to’er” gået i gang for et af byens mest talentfulde og ikke mindst ambitiøse rockbands.


Målet er et bredt gennembrud og næste hammerslag mod muren mellem betegnelsen ”håbefulde amatører” og ”professionelle musikere” bliver netop de nye numre, som de fem medlemmer - tre fra Horsens, et fra Randers og et fra Djursland - smeder på lige nu. Numre der klinger a la debuten, men alligevel peger nye veje, afslører Kim Sørensen.  


- Vi prøver at skære sangene endnu mere ind til benet. Gøre dem mere interessante at høre på. Vores første plade var præget af, at der var flere ting, der var tilladt; f.eks. numrenes længde, (der gav plads til flere kreative afstikkere, red.), men hvis vi var krititiske før, er vi det endnu mere nu. Vi skruer mere på numrene, og alt bliver vendt og drejet. Vi har også skiftet ud på et par pladser med ny bassist og trommeslager siden sidst, og det betyder selvfølgelig noget for vores lyd, siger Kim Sørensen og supplerer med forsikring:


- Men vi er altså ikke stukket af fra det gamle - det er stadig hård rock, vi har gang i.

Vores lyd kan være hård og tung - næsten metallisk, og det var der, vi kom fra, da vi stiftede Drivenfield. Men vi har aldrig ønsket at blive stemplet "metal". Vi ser os selv midt imellem genrer, for vi prøver at kombinere ren sang og melodier med det lidt hårdere. Det er en balancegang.

Kim Sørensen om Drivenfields stil.
Live på KulisseLageret
Mere åbenhed i udlandet

Netop dét at Drivenfield boltrer sig i hardrock-genren, er en af grundene til, at medlemmerne kigger mod udlandet i jagten på succes.


- Det er ikke fordi vi specifikt tænker, at vi skal udkomme i Tyskland, Sverige eller et tredje land. Vi kan bare se, at der uden for Danmark er en anden åbenhed over for vores genre end herhjemme, så det virker naturligt for os at undersøge mulighederne, forklarer Kim Sørensen.


Hvordan og hvornår de nye numre præcis skal skydes i retning af lytterne i rockland er dog endnu uvist. Bandet har kontakter og spirende ideer, men arbejder p.t. uden deadline for et nyt album.


- Vi tager det roligt, så vi kan stå med så stærke numre som muligt i begyndelsen af 2016. Derefter kan vi tale om at gå i studiet, forklarer guitaristen og uddyber:
- Da vi udgav ”Road to Perception” finansierede vi selv det hele. Det var en bekostelig affære, så måske bliver det ikke et fuldlængde-album denne gang. Måske skal vi sende noget ud i en hurtigere i form, f.eks. som en EP. Men målet... ja, det er helt klart at få noget på skive, siger Kim Sørensen med den stålsathed, der har kendetegnet Drivenfield siden begyndelsen i 2011-2012.

Artiklen fortsætter under videoen og galleriet nedenfor.
Live på KulisseLageret
I galleriet neden for kan du komme i øveren med Drivenfield.
Horsens Folkeblads fotograf Søren E. Alwan fulgte bandet på en af to ugentlige aftener, hvor bandet holder formen ved lige og arbejder med nye sange på Musikstedet i Horsens midtby.
Du skal scrolle ned for at skifte mellem de ni billeder og komme videre til næste afsnit i artiklen.
Drivenfield anno 2015. Set fra venstre mod højre: Kim Sørensen (guitar), Allan Weidmann Jensen (bas), Jacob Sejr Christensen (vokal), Søren Rishøj Søndergaard (trommer), Martin Winther (guitar).
Scroll ned for at komme til billede 3/9
Scroll ned for at komme til billede 4/9
Scroll ned for at komme til billede 5/9
Scroll ned for at komme til billede 6/9
Scroll ned for at komme til billede 7/9
Scroll ned for at komme til billede 8/9
Scroll ned for at komme til billede 9/9
Scroll ned for at fortsætte artiklen
Kursen hurtigt lagt

Med musikalsk fikspunkt i navne som Creed, Alter Bridge og Shine blev Drivenfield født som en fusion mellem folk fra bands på den lokale metal- og rock-scene. Men selv om medlemmerne kom med forskellige musikalske erfaringer, blev Drivenfields kurs hurtigt stukket ud.


- Siden begyndelsen var vi enige om, hvor vi skulle hen: Vi ville indspille en plade. Det var dét, det handlede om. På den måde var det en fokuseret proces, og vi fik ret hurtigt skrevet nogle sange, som vi kunne gå videre med, husker Kim Sørensen om skabelsen af ”Road to Perception”, der blev indspillet i det anerkendte CB Studios i Holsted.

Her havde gruppen bl.a. havde den kendte rock- og metalproducer Jacob Hansen, som f.eks. har Volbeat på kundelisten, med bag knapperne.


Siden har Drivenfield forsøgt at slå muren ned til et bredere publikum. Dét mål er langt fra nået endnu endnu, men selv om Drivenfield som mange andre talentfulde bands må svede for bare at få spilletid på landets mindre spillesteder, har de lokale hardrockere også fået lov at lege med på de store scener.

Et uventet højdepunkt


- Det fedeste var helt sikkert, da vi varmede op for Daughtry i København sidste år. Det var vildt at stå foran publikum i et udsolgt Vega - især fordi det var en mulighed, vi slet ikke havde regnet med at få. Det lykkedes egentlig, fordi vi bare var frække nok til at skrive og spørge, om vi måtte få lov til at varme op. Der gik noget tid, efter vi havde skrevet derover, og få dage før koncerten kom der besked om, at vi havde fået opgaven - så skyndte vi os ellers at pakke bilen og komme af sted. Det var en super-oplevelse, husker Kim Sørensen grinende om opvarmningstjansen for Daughtry.

Aftalen kom i hus takket været noget, der øjensynligt er lige så vigtigt for håbefulde bands som akkorder og taktslag: Jagten på heldet og de rigtige forbindelser.


Den del af gamet er Drivenfield helt med på.

Live på KulisseLageret
Næste musikeksport fra Horsens

- Vi klarer al promotion og papirarbejde selv, og vi prøver hele tiden at have gang i et eller andet. Det kan være med at skabe kontakter til spillesteder eller sende ting ud til anmeldere og være til stede på nettet. Faktisk fylder det næsten lige så meget som musikken for os, forklarer Kim Sørensen.


På vej i øveren med nogle af de nye sange tvivler han ikke på, at Drivenfield kan ende som næste markante musikeksport fra postnummer 8700.


- Det er en vanvittig branche at arbejde i, for der er mange om buddet, og selvfølgelig er det svært at slå igennem. Det kræver hårdt arbejde. Men hvis man er villig til at arbejde hårdt for det, er det muligt. Det er jeg sikker på, siger Kim Sørensen.

Under næste billede får du spillestedsleder Jeppe Vinds skudsmål til Drivenfield.
Vinds diagnose: Drivenfield har et supergodt "drive"
Spillestedsleder Jeppe Vind går bandet efter i sømmene

HORSENS - Spillestedsleder Jeppe Vind fra KulisseLageret følger Drivenfields karriere, og bandet har givet flere koncerter på spillestedet.
Vind giver her sine bud på bandets styrker og udfordringer i forsøget på at få et gennembrud.


Hvorfor er Drivenfield værd at høre på?
- Hvis man er til rockmusik generelt, er Drivenfield et absolut must at tjekke ud, hvis man vil vide, hvad der rører sig lokalt, for de har hele pakken: fede rock-riffs og ørehængende omkvæd kombineret med masser af energi og spilleglæde.


- Drivenfield er på alle måder indbegrebet af et traditionelt rockband, og rollefordelingen er helt klassisk: heftige trommer, en solid bass og to guitarer, der supplerer hinanden til både rytmeguitar og leadguitar (og gerne en ekvilibristisk en af slagsen), samt en forsanger, der mestrer det høje toneleje – altså en rigtig ”rock-tenor”.


- Derudover er de også fem gutter, der alle deler en begejstring for genren, for livet og processen i øvelokalet, og for turene på landevejen, når der er et job i kalenderen. Dette er der tydeligvis kommet et stærkt venskab ud af, og det kan man mærke, når man oplever dem.


Hvordan har hardrock-genren det?
- Den halv-hårde rock-genre, som Drivenfield er eksponenter for, har det rigtigt godt i Danmark, og rock er den absolut mest udbredte musikgenre, både på spillesteder og festivaler, i øvelokalerne og hjemme på drengeværelserne, hvor det hele starter. Men bare ikke på radio og tv! Paradoksalt nok. Og det skal ikke være en klagesang omkring P3-monopol og den moderne playliste-kultur, så lad os bare holde fast i at genren så heldigvis lever rigtigt godt ude i den virkelige verden.


Hvad er næste skridt, hvis Drivenfield vil nå længere med musikken?
Bandet har et supergodt ”drive” - en fremdrift, som gør, at det hele tiden er i udvikling. Sådan virker det i hvert fald udefra.

De har bl.a. selv sparet op og indspillet eget debut-album, og helt egenhændigt sikrede de sig en support-tjans for et stort amerikansk navn, da de spillede på landets største spillested, Vega. En vildt flot bedrift!


Sidst KulisseLageret præsenterede dem, var i fanzone-området i forbindelse med speedway-grandprixet i august, hvor de spillede for hundredevis af nye hoveder, som jo rent faktisk var kommet for at sparke dæk og ikke høre musik. Men også hér kaprede de sig mange nye lyttere.


Så udfordringen ligger, som altid, i at nå igennem massen af alle de andre rockbands og få sikret sig opmærksomhed. Som rockband kan man enten sætte sig ned og vente på at blive ”opdaget”, eller man kan tage sagen i egen hånd.

Drivenfield er allerede langt nede ad sidstnævnte vej. Et band som Saybia brugte knap 8 år på at spille koncerter rundt om i landet, inden de blev landskendte…

Nedenfor kan du høre er par numre mere med Drivenfield. Sangene er hentet fra bandets profil på Soundcloud, hvor du også kan stifte nærmere bekendtskab med hardrock-talenterne.

deres Facebook-side kan du løbende finde nye koncert-datoer og nyheder om næste skive.

Powered by  Jumpstart Georgia